Erhvervsforum imod placering af Jem & Fix
Der er i øjeblikket to placeringer i spil for Jem & Fix, som gerne vil åbne en butik i Videbæk.
I et brev til Ringkøbing-Skjern Kommune har Videbæk Erhvervsforum protesteret mod en placering ved rutebilstationen, da et lavprismarked vil være ødelæggende for Videbæks fint planlagte og samlet bymidte.
Erling Damgaard, formand for Videbæk Erhvervsforum, foreslår en placering omkring Brogårdsvej, Fabriksvej og Nygade. Jem & Fix har endnu ikke meldt ud hvilken placering, kæden foretrækker.